Fart og hastighed
Et kompendium om fart, tid, afstand og enheder. Eleverne arbejder både praktisk og teoretisk med at måle fart, omregne mellem m/s og km/t og bruge formler i realistiske opgaver fra hverdagen, sport, transport og bevægelse.
Introduktion til Fart og hastighed
Hvad lærer du?
I dette kompendium lærer du at beregne fart, tid og afstand ved hjælp af formler.
Du arbejder med sammenhængen mellem afstand, tid og fart og lærer at vælge de rigtige enheder, så dine beregninger giver mening.
Du lærer også at omregne mellem m/s og km/t samt mellem sekunder, minutter og timer.
Undervejs bruger du både praktiske målinger, makkerøvelser, tekstopgaver og grafiske modeller, så du kan vurdere, om dine svar er realistiske.
Download materiale
Hent materialet i de formater, der er tilgængelige.
vores klasser. Kig det godt igennem, og fjern det du ikke selv vil bruge.
Om materialet
Fartkompendiet samler arbejdet med fart, tid, afstand og enheder i et praksisnært forløb. Eleverne starter med praktiske målinger, hvor de bruger stopur og kendte afstande til at finde fart for personer, der går, løber eller bevæger sig på andre måder.
Derefter introduceres de centrale formler: fart = afstand/tid, tid = afstand/fart og afstand = fart · tid. Eleverne arbejder også med enheder som meter, kilometer, sekunder, minutter og timer samt omregning mellem m/s og km/t.
Materialet indeholder forklaringer, visuelle modeller, makkerøvelser og tekstopgaver om blandt andet løb, cykling, scooter, tog, fly, bilkørsel og sport. Flere opgaver kræver, at eleverne vurderer, om resultatet er realistisk.
Til sidst arbejdes der med grafer og GeoGebra, hvor eleverne opstiller funktioner, aflæser grafer og undersøger sammenhængen mellem fart, tid og afstand.
Interaktivt indhold og links
Eksternt indhold er slået fra
Indholdet vises først, når du accepterer funktionelle tjenester eller eksterne medier.
Cookieindstillinger